Hvordan er retsskoler forskellige fra kristendommens sekter?

Besvaret af Shaykh Faraz Rabbani

Spørgsmål: I bliver ved med at tale om madhhab… hanafi madhhab, shafi’i madhhab osv. Det er forvirrende… Jeg mener det får Islam til at lyde ligesom kristendommen. Altså de har opdelt deres religion i så mange sekter. Islam burde ikke være opdelt på den måde. Det bekymrer mig meget. Hjælp mig venligst med det her…

Svar: Walaikum assalam,

Retsskolerne [madhāhib – sing. madhhab] har været en realitet i vores Ummah siden ledsagernes (Sahābahs) tid. Folk studerede Koranen og den profetiske lære under forskellige af Profetens ledsagere (Allāh velsigne ham, hans familie, hans ledsagere og give dem fred) og ledsagerne forstod selv detaljer i Koranen og Sunnahens lære forskelligt. Disse forskelligheder var i forståelse og metodik og dette fortsatte til de næste generationer, indtil disse metodikker blev systematiserede og og kendelserne, som blev udledt fra dem, formelt blev registrerede af de store lærde fra Mujtahidūn-æraen. Der blev undervist mere i fire af disse store mujtahidūns skoler og de blev videregivet i højere grad og derfor overlevede de, i kraft af deres metodiks større styrke.

Retsskolerne er i virkeligheden en barmhjertighed og en kilde til enhed i vores Ummah. Gennem historien har lærde fra de forskellige retsskoler studeret sammen og respekteret hinanden. Min vigtigste lærer er foreksempel en shāfi’ī (s: shaykh Faraz er selv ḥanafī).

© Faraz Rabbani
All rights reserved

Oversat og bragt her på siden, med tilladelse fra:
Shaykh Faraz Rabbani / SeekersGuidance (www.SeekersGuidance.org)

[Dansk oversættelse © al-islam.dk / Said Allan Bak 2010]