Forsiden > Artikler > Sufisme (tasawwuf) > Udtalelser fra tidlige lærde om sufisme
[NB: Vores translitterations-oversigt kan ses her.]
De følgende citater er fra tidlige islamiske lærde (‘ulamā) vedrørende den islamiske videnskab taṣawwuf (også kaldet sufisme – den islamiske videns-gren, som fokuserer på den åndelige udvikling af muslimen):
Imām Abu Ḥanīfah (85 H. – 150 H)
“Havde det ikke været for to år, ville jeg været gået til grunde.” Sagde han. “I to år ledsagede jeg Sayyidunā Ja’far al-Ṣādiq og modtog den åndelige viden, som gjorde mig til en ‘arif (vidende person) i Vejen.”
[Al-Durr al-Mukhtār, bind 1. s. 43]
Imām Mālik (95 H. – 179 H.)
“Den som studerede fiqh (islamisk retslære) og ikke studerede taṣawwuf vil blive beskadiget og den som studerede taṣawwuf og ikke studerede fiqh vil blive en kætter og den som kombinerede (studiet af) dem begge vil nå Sandheden.”
['Alī al-Adawī , bind 2, s. 195.]
Imām al-Shāfi’ī (150 – 205 AH.)
“Jeg ledsagede Sufier og modtog tre typer viden fra dem: hvordan man skal tale, hvordan man behandler folk med eftergivenhed og et blødt hjerte og de retledede mig i sufismens veje.”
[Kashf al-Khafa, 'Ajlūnī, bind 1, s. 341.]
Imām Aḥmad bin Ḥanbal (164 – 241 AH.)
“O min søn, du skal side med sufismens folk, for de er som en kilde til viden og de bevarer ihukommelsen af Allāh i deres hjerter. Det er asketer og de har mest af den åndelige kraft.”
[Tanwīr al-Qulūb s. 405]
Imām al-Ghazzālī (450 – 505 AH.)
“Jeg vidste sandelig at sufier er søgende i Allāhs Vej og deres opførsel er den bedste opførsel og deres vej er den bedste vej og deres manerer er de mest helliggjorte. De har renset deres hjerter fra andet end Allāh og de har gjort dem til stier, hvor ad floder kan løbe, modtagende viden om den Guddommelige Tilstedeværelse.”
[al-Munqidh, s. 131].
Fakhruddīn al-Rāzī (544 – 606 AH)
“Måden hvorpå sufier søger viden er ved at frakoble sig selv fra dette verdslige liv (dunyā) og de holder sig travle med dhikrullāh (ihukommelse af Allāh) hele tiden, i alle deres handlinger og i deres opførsel.”
['Itiqadāt Furaq al-Muslimīn, s. 72, 73]
Imām al-Nawawī (620 – 676 AH.)
“Specifikationerne for sufiernes Vej er: at bibeholde opmærksomhedden på Allāhs nærvær i dit hjerte, offentligt og privat, at følge Profetens Sunnah (صلى الله تعالى عليه وآله وسلم)… at være tilfreds med det Allāh gav dig.”
[I hans breve, (Maqāsid al-tawhīd), s. 20]
Ibn Khaldūn (733 – 808 AH.)
“Sufiernes vej er Salafs vej, de tidligere lærde mellem Sahāba og Tabi’īn af dem, som fulgte god vejledning.”
[Muqaddimāt Ibn al-Khaldūn, s. 328]
Tājuddīn al-Subkī (727 – 771 AH.)
“Må Allāh prise dem (sufierne) og hilse på dem og må Allāh lade os være med dem i Paradis. For meget er blevet sagt om dem og alt for mange uvidende folk har sagt noget, som ikke er relateret til dem. Og sandheden er at de folk (sufierne) forlod denne verden (dunyā) og var travle med tilbedelse. De er Allāhs folk, hvis anråbelser (du’a) og bønner Allāh accepterer ved hvilke Allāh støtter menneskene.”
[Mu'īd al-Na'ām s. 190, kapitlet som hedder "Tasawwuf"]
Jalāluddīn al-Suyūṭī (849 – 911 AH.)
“Al-tasawwuf i sig selv er den bedste og mest ærværdige viden. Den forklarer, hvordan man følger Profetens Sunna (salla Llāhu ‘alayhi wa sallam) og lægger innovation (bid’a) til side.”
[Ta'yīd al-Haqīqat al-'Aliyya, s. 57]
Ibn ‘Ābidīn (1198 – 1252 AH.)
“De søgende i denne sufivej hører ikke fra andet en den Guddommelige Tilstedeværelse og de elsker ingen undtagen Ham. Hvis de husker på Ham, græder de, og hvis de takker Ham er de glade… må Allah velsigne dem.”
[Risāil Ibn 'Ābidīn s. 172, 173]
Kilde: Naqshbandi.org
[Dansk oversættelse © al-Islam.dk / Said Bak 2008]
